- Den største fejl mange begår, er, at de ikke udnytter, at cloud handler om, hvordan man arbejder, ikke hvor man arbejder, siger Principal Consultant Aidan Finn hos Innofactor.
At få den øverste ledelse involveret i cloud-projekter er et spørgsmål om ’vind eller forsvind’. Aidan Finn fortæller, at der har været talt om det i årevis. Nu er der heldigvis bevægelse at spore.
- Hvis vi ikke har diskussioner på dette niveau meget tidligt i cloud-processen, fejler projekterne ofte. Typisk to år efter projektet er afsluttet, siger Finn.
Hovedproblemet er, at organisationen ikke er klar til rejsen. Vigtige afklaringer og interne strukturer mangler.
- Virksomhederne skal gennemgå en transformation, der omfatter mere end bare teknologien. Det påvirker processerne, personerne og deres roller og viden. Derudover skal organisationen selv kunne se fordelene: at IT bliver mere fleksibel, mere sikker, bedre styret og mere imødekommende over for organisationens behov.
Den gyldne vej til succes er brolagt med involvering fra ledelsen på C-level, men gammelt tankegods overleve ofte i bedste velgående.
- Vi oplever, at virksomheder betragter cloud-migrering som et rent IT-projekt, uden ledelse og involvering fra toppen. Det kan være svært at inddrage den øverste ledelse, for det er ikke alle, som forstår, at IT er en ressource.
Finn forklarer, at flytning af virksomhedens virtuelle maskiner fra intern drift til skyen ikke automatisk vil resultere i besparelser. Det sker først, når organisationens gamle team-grænser nedbrydes og omformes – når IT og forretning arbejder sammen på nye måder, kommer gevinsterne.
I mere fastlåste strukturer, baseret på intern drift og ansvarssiloer, kan forskellige fagdiscipliner navigere efter egne mål og behov. Potentielle problemer opdages senere i et projektforløb og er en årsag til, at cloud migrationer mislykkes.
- Med en mere fleksibel tilgang kan teamet nemmere stoppe op, træde et skridt tilbage og justere, inden man går videre, siger Finn.
For at bryde etablerede mønstre er involvering af ledelsen helt afgørende.
- De skal være med fra starten og ikke bare dukke op til statusmøder. De skal involveres, være ledere og forstå motivationen bag, hvorfor virksomheden ønsker at gå cloud-vejen. Dette skal dokumenteres og danne grundlag for cloud-strategien.
Cloud-strategien beskriver hvilke ændringer, organisationen kan forvente. Finn er krystalklar i mælet på, at ændringerne skal kommunikeres tydeligt.
- Hvad så, hvis ledelsen ikke er med om bord?
- Så skal virksomhederne ofte starte forfra på et tidspunkt med spild af tid og penge til følge. Desuden er det ikke usædvanligt, at fejlen gentages, fordi de ikke vil lytte til, at C-level skal inddrages. Det hjælper ikke at udskifte én IT-chef med en anden og gøre præcis det samme igen. Cloud-rejsen bliver et IT-driftsprojekt uden en samlet forretningsmotivation, siger Finn.