<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1525762147722832&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Nash Wiley

Erfaringer jeg har fået med mig...

De fleste unge på min alder søger sommer praktik i eksempelvis New York, D.C. og Los Angeles - byer som er en næsten uundgåelig attraktion for en 21-årige universitetsstuderende. Jeg indrømmer, det var svært at ikke følge den vej, og det ville helt sikkert have været det sikre valg. Men selvom disse byer har så meget at byde på, ønskede jeg noget andet. At opnå værdifuld erhvervserfaring var min topprioritet, men at kaste mig ud på ukendt grund, så jeg kunne vokse, blive mere selvsikker og få viden om mig selv og mine mål var lige så vigtigt. Og pludselig i begyndelsen af maj gik jeg ombord på et fly, for at påbegynde min praktik Finland?

Tro mig, jeg var lige så overrasket over det som du sandsynligvis er, men min tid i Finland og hos Innofactor gav mig den indsigt og det perspektiv, jeg havde brug for. Fra bådture og seaside restauranter til at opdage min nye helt Michael Monroe, tager jeg alle minderne og historierne fra min rejse med mig. De vigtigste erfaringer jeg har fået i det finske, kommer sig af mit daglige arbejde i Innofactor. Praktisk arbejde og dybdegående træning i drift af webværktøjer vil helt sikkert hjælpe mig i mit videre arbejde, men det primære har været alt det, Innofactor har indviet mig i, alt det vil jeg anvende på mine uddannelsesmæssige og faglige rejse i de kommende år'

IMG_6332-869905-edited


Den uvurderlige værdi af et godt arbejdsmiljø

Det tog kun få minutter for mig at mærke det  førsteklasses arbejdsmiljø Innofactors Espoo-kontor har. Rumlige kontorer, skriveborde store nok til at man har den nødvendige plads omkring sig, men justeret på en måde, der fremmer interaktion og kommunikation. Fra marketing og salg til teknisk support deler forskellige teams inden for virksomheden områder, hvilket letter både en helhedsorienteret forståelse af virksomhedsprocesser og letter samarbejdet. Min læringskurve var konstant opadgående, og ikke kun lærte jeg fra mit eget team, men i den grad også fra andre i andre teams og afdelinger. 

Selv om rumligheden i arbejdsmiljøet er meget værdifuldt, er de ekstraordinære medarbejdere den rigtige drivkraft bag det gode arbejdsmiljø. Konstant venlighed fra kollegaer, og så er spørgsmål ikke kun acceptable, men opmuntrede. Mine kolleger tog sig fra første sekund rigtig godt af mig og jeg blev hurtigt en del af teamet, og de havde stor interesse i at lære om mit liv, mine interesser og meget mere. Dette var ikke kun fordi jeg var kontorets amerikaner. Teamet bruger tid sammen udenfor arbejdet, planlægger aktiviteter og har personlige relationer, som jeg tror virkelig bringer alles bedste frem i det arbejde de laver. At gå ind i et venligt og motiverende kontor hver dag og føle sig godt tilpas med at stille spørgsmål samt at sige sin egen mening, gav mig mulighed for at yde mit bedste, uanset opgave. Arbejdsdagene føltes korte, selvom de var lange, og jeg gik aldrig ind eller ud af kontoret med tvivl - den følelse vil jeg ikke tage for givet.

Bølgerne kan gå højt 

Innofactor er en bemærkelsesværdig samling af kultur, sprog, personlighed og teknologi. Sammen er alt dette med til at skabe innovative produkter, partnerskaber og løsninger. Samarbejde om projekter mellem folk, der kommer fra flere lande og baggrunde, taler flere sprog og tilbyder forskellige færdigheder er en fordel. Innofactor har det, og det har jeg ikke set så mange andre steder.

Men i diskussionen om teknologi kan bølgerne gå højt, og mange mennesker betyder et væld af tanker og meninger. Uoverensstemmelser og funktionsfejl er uundgåelige i en sådan enestående proces, men hvordan man reagerer på disse problemer er det reelle spørgsmål. Du kan ikke være stædig og indsnævret, og du kan heller ikke gå i panik, når noget går galt og tingene bliver rodet, og bølgerne går højt. Det lyder simpelt, men lær at være åben for udfrakommende meninger og ideer uden at lade dig blive styret og hav styr på  hvordan du arbejder med dit fokus og energi under vanskelige omstændigheder. Dette er evner, som gavner enhver situation. 

Værdsæt mulighederne for at lære

Jeg tøver når jeg indrømmer, at det tog mig over 21 år og en tur til et land mere end 7.000 km hjemmefra for virkelig at sætte pris på at lære uden for en akademisk institution, men jeg tror det er bedre sent end aldrig. Jeg har altid værdsat det man lærer på en uddannelse, fordi det er vigtigt og nødvendigt. At arbejde hos Innofactor og at rejse gennem hele Finland og nabolandene har fået mig til at se på det "at lære" i et andet perspektiv. Du kan virkelig lære af noget og nogen, og jo mere du vælger at gøre det, desto mere vil du vokse og udvikle sig som en person.

På arbejdspladsen, hvis du har mulighed for at sidde med i et møde eller arbejde på et projekt, selvom det ikke har noget at gøre med dine specifikke ansvar, så tøv ikke. Uanset om det giver dig konkret viden, perspektiv eller påskønnelse, vil det gavne dig og dit arbejde på en eller anden måde, hvis du tillader det. Tag tid og reflekter over dine oplevelser og interaktioner, uanset hvor små de har været, og spørg dig selv; hvad du kan lære af det du gjorde? - om det var en succes eller en fiasko, det er ligegyldigt. Bare du gør det. 

Prøv nye ting og frygt ikke at gå ud af din komfortzone. Komfort er momentan, men alt det du lærer kunne ende med at være permanent.