Fra flaskehals til innovationskraft
Traditionel applikationsudvikling kan være en langsom proces. Med Microsoft Power Platforms smidighed og fleksibiliteten i Azure Platform-as-a-Service (PaaS) kan virksomheder hurtigere udvikle applikationer, der forenkler rutiner og understøtter virksomhedens forretningsmål.
Med Microsoft Power Platformen kan IT-afdelingen gå fra at være en flaskehals og årsagen til, at en applikation ikke udvikles, til at inspirere ejerne af forretningsprocesser og hjælpe dem til selv at udvikle applikationer og værktøjer, fastslår Troels Schlosser, Principal Consultant og Microsoft Power Platform evangelist i Innofactor.
Microsoft Power Platform er et såkaldt low code-værktøj, der gør det muligt for brugerne at udvikle applikationer uden at skulle programmere.
I 2025 vil cloud-baserede platforme være fundamentet for mere end 95 procent af nye digitale initiativer – sammenlignet med mindre end 40 procent i 2021. Den gennemsnitlige omkostning ved at udvikle en applikation er 70 procent lavere med Microsoft Power Platform.
HER KAN DU HENTE GUIDE TIL MICROSOFT AZURE «SKYHØJE FORVENTNINGER TIL FORETNINGSUDVIKLING»
Fra simple til skalerbare applikationer
Innofactor har for eksempel hjulpet Skanska Sverige med at udvikle et målstyringsværktøj. Ud fra forretningsplaner uddeles en skabelon, hvor de forskellige underorganisationer kan tilføje og justere deres egne mål.
Ifølge Schlosser er de årlige investeringer endnu ikke opgjort, men det anslåede budget for målstyringsværktøjet vil blive markant reduceret, og antallet af deltagende organisationer er fordoblet.
- Med hjælp fra Microsoft Power Platform er Skanska gået fra et personafhængigt og arbejdskrævende system fordelt på mange forskellige Sharepoint-sider – til ét samlet værktøj.
Troels Schlosser har stået i spidsen for et projekt for INTOSAI Development Initiative (IDI), hvor en moderne applikation vil strømline evalueringsprocessen for verdens nationale revisioner. - Innofactor har i dette projekt med nordisk ekspertise på tværs af landegrænser bygget bro mellem kundens procesfokus og transformeret dette til en løsning af høj teknisk kvalitet, som passer til organisationens forretningsområde.
Læs mere om projektet på vores norske hjemmeside.
Mange fordele ved standardværktøj
Den tid, det tager at udvikle en applikation - Time to Market - er en helt afgørende faktor.
- Min erfaring fra tidligere er, at det tog så lang tid at udvikle et værktøj, at da det endelig kom ud, var der allerede kommet et meget bedre værktøj, man bare kunne købe, siger Schlosser.
Derudover vil virksomheden stå lange mere fleksibel, når det gælder udviklingskompetencer – en vigtig faktor på dagens marked, hvor der er kamp om specialisterne.
- Hvis en medarbejder forlader virksomheden, kan du ansætte en anden med viden om Microsoft Power Platform, som kan overtage applikationen på kort tid. Virksomheden frigør sig fra afhængigheden af en person eller virksomhed, og man behøver ikke binde sig til én leverandør, påpeger Schlosser.
Fleksibilitet med PaaS og Microsoft Power Platform
Heikki-Harri Kukkonen, Vice President, Digital Experience hos Innofactor, peger på, at moderne applikationsudvikling kræver et tæt partnerskab mellem kunder og leverandører. Virksomheder, der formår at innovere services i skyen, tænker på partnerskab frem for på virksomhed og leverandør.
- Vi bygger gode teams for og sammen med vores kunder, i relationer baseret på tillid – derved får de resultaterne, de ønsker. Det kræver dog en høj grad af åbenhed, der går begge veje.
Kukkonen mener, at det er meget nemmere at bygge gode, agile team med afsæt i skyen.
- Med Azure PaaS kan vi tilbyde at skræddersy og bygge næsten hvad som helst. Vi lægger vægt på at kombinere skræddersyet med PaaS og Microsoft Power Platform på en hurtig og kraftfuld måde.