Der findes masser af forklaringer på hvad Internet of Things eller IoT er for en størrelse. Men som de fleste der har læst om emnet kan konstatere, er der desværre også stor forskel på dem. Og hvordan kan man så overhovedet have en forretningsmæssig eller rationel forståelse om emnet?
For analysebureauer som Gartner, Forrester research og IDC er svaret ”en hvilken som helst internet-forbundet enhed der betjener forbrugere”. Det inkluderer biler, smart-home løsninger, wearables, musikafspillere osv., men ikke mobiltelefoner. Og heller ikke computere eller tablets. Så hvad er egentlig med eller ikke med?
For os der arbejder med software, er billedet heldigvis mindre mudret. For os er IoT en enhed forbundet til internettet, som er skarpt afgrænset i sin funktionalitet og skræddersyet til helt bestemte opgaver. I stedet for lukkede netværk eller hemmelige radiofrekvenser bruger de en almindelig internetforbindelse (evt. via en Gateway) til at udveksle data – naturligvis stadig på en sikker måde. IoT enheder står i modsætning til almindelige computere, General Compute Devices, som kan programmeres til at lave snart sagt hvad som helst (PC’ere, smartphones, osv).
Afgrænsningen af funktionalitet skyldes næsten altid at enheden bygges til et bestemt formål: at måle via sensorer, stoppe og starte maskiner, eller videreformidle data. Og netop afgrænsningen gør det også nemt at definere hvilken software vi skal bygge, og hvor den skal køre.
Som koncept har IoT næsten eksisteret i mere end to årtier. Så hvorfor er der så meget snak om det nu? Forklaring skal findes i de mange nye platforme og teknologier der kommer frem på markedet netop nu. Det er blevet billigere end nogen sinde før at starte et IoT projekt fordi hardwaren er blevet fantastisk billig, men også fordi de bagvedliggende systemer nu kan købes i meget små bidder og betales efter forbrug gennem cloud-computing. De nye cloud muligheder er med andre ord den hemmelige sovs bag den store IoT bølge. Udbyderne er mange, f.eks. Google, Amazon og Microsoft Azure. Og heldigvis har de alle forskellige styrker og svagheder, så der er noget for enhver smag.
Prisen på at gennemføre nye projekter har aldrig været lavere. Hvor det tidligere kostede både halve og hele millioner at komme i gang kan man nu starte for mindre end 1000 kr. til en IT udbyder og omkring 500 kr. i hardware. Softwaren der binder tingene sammen koster ikke noget da den enten er Open Source eller foræres væk af leverandørerne. Så er der ”kun” tidsforbruget tilbage.
Et IoT projekt består altid af et stykke hardware med et formål. Det typiske og nemme eksempel er sensormåling af f.eks. temperatur, indeklima eller lys. På enheden skal der køre et stykke software der kan opsamle og videresende data til skyen, hvor systemets kerne og forretningslogik ligger. Slutteligt er der typisk en form for brugergrænseflade eller rapportering der kan bringe værdien ud til brugerne.
For industriel IoT kan enheden også være en ”maskine”, men det er et helt kapitel for sig selv fordi området i forvejen har været forbundet til IT systemer i mange år – blot ikke til Internettet.
Alle nødvendige byggeklodser kan bestilles på en eftermiddag, og projektet kan starte så snart Post Nord har artet sig og leveret den hardware man skal bruge.
Hvor starter man, hvis man selv vil prøve kræfter med IoT? Det oplagte er naturligvis at tage fat i en partner der allerede har praktisk erfaring på området. Her kan man få rådgivning og sparring uden samtidigt at skulle betale udviklernes oplæring inden for et nyt område. Men man kan også tage springet og starte selv, med ganske få remedier.
For de fleste vil Microsofts udviklingsværktøjer og referenceeksempler være de bedste at starte med. Herefter kan man starte et gratis prøve-abonnement i Microsoft Azure, hvor bl.a. IoT Central kan være et godt sted at træde de første skridt. Her kan man simulere IoT enheder og bygge både back-end og applikation på mindre end en time. Det er naturligvis lidt forsimplet og fokuseret meget på sensordata, men det giver et fantastisk overblik over hvor hurtigt man kan komme i gang.
Man kan også simulere en IoT enhed ved hjælp af f.eks. Node.js på sin egen PC, en Raspberry Pi. Vejledningerne fra Microsoft indeholder flere kode-eksempler og er overraskende nemme at benytte. Og har man en Raspberry Pi med sensorer på, eller en MX Chip prototype-enhed er der også hjælp at hente.
Er du interesseret i mere viden om hvordan du kommer i gang med IoT, og måske især i Microsoft Azure, så tilmeld dig vores kommende Webinar. Her fortæller vi mere om vores konkrete arbejde med IoT for vores kunder, viser konkrete implementeringer, og giver mulighed for at stille spørgsmål til sidst. Vel mødt!